Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
delliøt«. Han stod et øileblik i tvil, saa jer,
hans hustrus varme ord lod til at gøre virkning
paa ham, men enten det var en rest af gammel
bitterhed mod fædrelandet eller ulyst til at bryde
op fra det gamle, kære Miinchen og sine regel-
mæssige vaner der, i sidste øjeblik sagde han
bestemt nei.
Ibsen holdt lidet af landlivet. Han var et
udpræget bymenaeske, en skarpt iagttagende
digter, for hvem menneskehjertet og ikke na-
turen var det mest tiltrækkende studium. Som
dramatiker havde han desuden ingen brug for
naturskildringer, han overlod dem til novellisten.
Han udtalte engang til mig sin forundring
over, at folk, der ejede et komfortabelt hjem
havde slig iver, straks den første varme kom i
luften, at forlade byen for at døje ondt ude paa
landet. Man renoncerte paa det daglige livs
vante velvære og bekvemmeligheder, paa arbeids-
værelsets stilhed, paa sin gode seng, paa kaféen
med aviserne, paa sin daglige omgang etc., for
at lukke sig inde i et daarligt hotel i en menneske-
forladt egn, hvor man i reglen til de øvrige onder
maatte føle stygt veir, der nødte én til at være
fange inden fire vægge, uden byens ressourcer
til at fylde tomheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
