Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
gav han mig uopfordret en større sum til en
ung, syg kunstner fra Norge, der levede i Miinchen,
og om hvis nød jeg havde fortalt ham.
Inden jeg klædte mig om til premiéren (jeg
var saamænd i kjole og hvide glacéhandsker) ilte
jeg hen til min stakkers landsmand, som boede
lanet berte fra mig i en byens udkanter. På
hele veien derhen tænkte jeg paa Ibsen. Dette
smukke træk af ham rørte mig. Og overtroisk
som jeg var, tænkte jeg: »>»Denmne gave vil
bringe ham lykke, stykket vil slaa an« —
Overgangen fra den syge kunstners triste
hybel til det glimrende oplyste residensteater
med de mange glade mennesker, gjorde et dybt
indtryk paa mig og vakte mange sære tankefor-
bindelser …,….
Sammen med digterens søn, Sigurd, sad jeg
i em af de første loger, tæt ved scenen, en loge,
der udelukkende var reserveret Ibsens. Mange
kikkerter rettedes mod os, mens ouverturen
spilledes. Publikum troede nemlig at Ibsen vilde
indfinde sig i logen, men han holdt sig klogeligt
bag kulisserne, og fru Ibsen mødte heller ikke,
hun var for nervøs til at taale premiérens spæn-
ding.
Selv sad jeg 1 en angst, en febér som om
det var mit eget stykke, der nu skulde dømmes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
