- Project Runeberg -  Mine Erindringer /
110

(1900) [MARC] Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IIO

fru Collett, at jeg foruden sjælelige sorger ogsaa
led næringssorger — og hun, der havde fattet
godhed for mig — var straks rede til en haands-
rækning.

»Hvorfor kan ikke de fordømte skandinaver
lade "mis være 1 fred,« sagde jeg. til Sigurd
Ibsen, der jo var helt uskyldig i det passerede.

Dagen efter "braste jeg fru Collett guld-
stykkerne tilbage. Jeg takkede hende, saa godt
jeg kunde, jeg var virkelig rørt over hendes
handlemaade. Men jeg behøvede ikke nogen
hjælp for tiden, tilfølede"jeg, jeg havde pense
nok og ventede desuden et godt honorar for et
skuespil.

Hun blev forstemt og negtede at tage guld-
stykkerne. Jeg lagde dem paa bordet lige foran
hende, Hun troede mig ikke, kunde jeg mærke,
hun mente, at jeg handlede ud af en overdreven
finfølelse.

»Hvorfor er De saa stolt?« sagde hun.
»Større mænd end De har maattet finde sig i
at blive hjulpne af venner. Jeg kan betro Dem,«
tilføjede hun med sagte stemme, som var det
en stor hemmelighed, »at vi engang i Kristiania
maatte skyde sammen til selve Welhaven.«

Da jeg trods hendes indtrængende ord
fremdeles afslog, begyndte hun at græde og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:20:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pjmineerin/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free