Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Julaften hos Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udstyrede lokale uden et suk, prisende min lykke
at være buden til Ibsens.
Længe stod jeg udenfor hans bolig og så
mod de oplyste vinduer, der ligesom på forhånd
bød mig velkommen, inden jeg gik ind. Jeg var
som gourmanden, der opsætter en nydelse, for
ved forventningen at forhøie den... Endelig
sprang jeg opad trapperne og banked på...
Hvor det var herligt at være en af de
udvalgte, at få slippe ind i dette fornemme
digterhjem, der søgtes af så mange, men åbned sig
for så få!... At finde igen en julaften et stykke
Norge her midt i udlandet — og det et sådant
Norge!
Jeg stod inde i salen. Ja, her var lys og
varme og her var hjertevarme — og her lød
hjemlige stemmers inderlige «velkommen!«
Fru Ibsens bergenske accent rørte mig som
en speciel julehilsen fra fødebyen og de kære
der... Hun kom mig hurtigt imøde med sit
gode, indtagende smil... Hun forekom mig så
strålende denne aften. Dragten bidrog sit dertil
— hun bar en mørkeblå silkekjole, garneret med
hvide kniplinger, som klædte hende udmærket.
Ibsen, der var i sort diplomatfrakke, uden
ordener, havde et lidet, venligt ord for hver af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
