Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Men han var jo slet ikke kommet til orde,,
det var sagen . . . Hvis hun bare havde havt
tålmodighed til at ha’ hørt ham til ende!
Han vilde sagt hende, at han holdt så
usigeligt af hende fra den første dag af han så
hende ved vinduet bag den røde geranium og
hørte hendes sørgelige historie — at hele hans
liv fra det øieblik af havde været fyldt af hende,
i glæde, i kummer, i forventning . . . Og ’hvis
hun da havde svaret ham — det svimled for
ham ved udsigten til en sådan lykke — at hun
holdt lidt af ham igen, så vilde han i samme
øjeblik ha’ tilbudt hende sin hånd . . . Men af
hensyn til hans aristokratiske forældre, der af
alle kræfter vilde sætte sig imod partiet, vilde
han ha’ bedt hende om at deres forlovelse indtil
videre måtte holdes hemmelig . . . Blev han
først sin egen herre, så — —
Men nu vilde han gøre godt igen, hvad han
igår mod sin vilie havde forbrudt.
Tanken om at skrive et langt brev til hende
og undskylde sig, opgav han . . . Det vilde kun
gøre sagen værre . . . Nei, han vilde i egen
person gå op i hendes hjem — det, der engang
havde været hans gamle, snille onkels — og
hilse på hende og moderen. Endnu den dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
