Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Hvorfor’ posterte han sig der udenfor huset?
Enhver laps trodde ustraffet at kunne fornærme
hende . . . Hun var jo — »01ines datter».
Stille smøg hun sig forbi køkkenet op på
sit værelse.
Tusen sylskarpe tanker sårte og pinte hendes
stakkels hjerne, hun kunde synke i jorden af
skam og sorg, syntes hun.
Hun afslog at nyde noget tilaftens, hun
vilde straks gå tilsengs, sagde hun til Petrine.
Med møie fik hun klæderne af sig og krøb
skælvende, vekselvis kold og varm, op i sengen.
Sveden brød i store dråber frem på hendes pande
og blodet hamred i hendes tindinger —
Da Petrine næste morgen bragte hende kaffeen,
fandt hun sin jomfru i feber, vildt fantaserende.
Hun talte tysk hele tiden, så at den forfærdede
Petrine ikke forstod et ord af hendes talestrøm
. . . Hun råbte uafbrudt på tante Hildegard og
sagde, at moderen havde givet hende gift og nu
måtte hun dø, skønt hun var ganske uskyldig.
Doktoren, som straks blev budsendt, erklærte
at det var hjernebetændelse.
I over en måned holdt hun sengen, svævende
mellem liv og død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
