Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
vindue, han havde stået slig længe, lod det til
— og hurtigt slog hun vinduet til igen.
Hun lå i sengen og fortsatte sin kvalfulde
grublen . . . Hvad skulde hun gøre? En be
stemmelse måtte hun tåge . . . Selvmordstanker
steg op i hendes febersyge hjerne ... Et spring
fra Dokkeskærene ud i våndet — og alt var
forbi — hendes livs triste saga slettet ud af de
medlidende bølger . . .
Nei, hun var for ung og kraftig til at dø!
. : . Hun klynged sig endnu til livet, skønt det
havde skuffet hende så bittert — — —
Om hun flygted fra Bergen tilbage til Bremen?
Tante Hildegards hjem, hvor hun havde havt
det så strengt og kedsommeligt, stod nu for
hende som et paradis ... Der var alt rent,
åndeligt som legemligt, rent, rent —
Men tante Hildegard var ikke længer i Bremen
— hun var reist til en gammel veninde i Osna
briick, hvor hun var en slags selskabsdame og
hjalp til i huset — og andre slægtninge havde
ikke Marianne.
Så trængte billedet sig frem af den brave,
fornemme borgersøn, som hun havde forsmået
. . . Cordt Finkenhagen var søn af en rådmand
i Bremen og eied en stor formue. Fra første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
