Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
liden var vugget til Ro af sin Amme — og da
Barnet endelig, uroligere end ellers, undrende sig
over Dorotheas Fraværelse, var sovnet trygt ind-
efter at have fremstammet »Fader vor«, sad hun
endnu længe ved Sengekanten, lyttende til det sunde,
regelrncessige Aandedrag, betragtende, hvorledes
Sønnens varme Roser sprang frem paa de smaa
Kinder, og takkende Gud for den Skat, han havde
givet hende i dette Barm-Vidunder Til Slut havde
hun mønstret hans lille Dragt, hver Enkelthed en
Gjenstand for straalende Glædesblikke Hans- lille
lakerte Sko, passende for en Tommeliden, havde
hun vejet paa fin Haandflade med et Smil, der i sin
Henrykkelfe var næsten taabeligt, kysset den i Latter
og Taarer, og derpaa kom Turen til hans Knæ- ’
bukser, en ny Gjenstand for naragtig Fr1)d, dette
lille, graa Klædningsst1Jkke med en Lap af mørkere
Farve paa Bagdelen lher gik altid hans Bukser itu
paa Grund af de flittige, strabadserende Ridettrre
over Gulvet med Sofafkamlen tilHest); det laa der paa
Stoleti som en udspændt Ballon, endnu bevarende
Formen efter hans smaa, tykke Ben og endnu varmt
af den lille, sundhedsblussende Krop· Ugjcerne fjær-
nede hun sig til Slut og tog den lille Sko med
sig i sit Kammer, hvor hun fatte den paa Kom-
moden, faa naragtig forelsket i sit Barn, som kun
en ung Mor kan vcere det i sin Førstefødte og
Eneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
