Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hvad skulde der vel sejle mig?"——Hnn skalv.
»Men Deres Stemme klinger saa træt og trøstes-
losl Lad mig kjende Deres Haand!« Dorothea
nølede. »Kom nnl« Hati tog den. »Men den
brænder jo som Ild. De har vaaget inat — lige-
som igaar." «
»Ja· — Jeg vilde ikke lade Deres syge« —
hun fattede sig — »Frøken Møller- alene. Hun var
jo saa nvel.« .
»Men De overanstrenger Dem, kjære Dorothea!
Hvordcm skal dette ende? Strengt Arhejd om Dagen,
ingen Søvn om Natten! De maa jo blive syg!«
»Frygt ikke for mig,« svarede hun med et
melankolsk Smil. »Jeg er stærk«
»Ja, som den, der blot lever og lider for
Andre. — Deres Mor, Dorothea, maa have været
en sjælden Kvinde!«
,,Hvorfor?«
»Fordi hun har opdraget en saadan Datter.«
»Jeg lærte ialsald ved hendes lange Smerten-Is-
leje lidt Taalmod — og lidt Forsage.lse!«
»Forsagelse," gjentog Storm vemodigt. »Har
De da aldrig drø111t om, at De selv har Ret til
leve med og tage Deres Del af Verdens Solskin —
ja, til at modtage, i Stedet for altid at yde?«
Hun smilte atter saa sælsomt. Hvilket Spørgs-
maal? Havde han læst i hendes gjærende Jndre
og set Spliden? Hun, hvis hele Liv havde været
et Opror mod Forsagelsens kuende Magt, et Oprør,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
