Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
er det sandt», svarede han, forbauset over min Hefiig-
hed. «Hun er saamænd ikke den Første, som Møl-
ler giver Foræringer.»
Jeg saa paa hende; jeg saa paa Kjolen, og følte
mig pludselig saa inderlig beklemt. «Kunde jeg bare
ap i Møllers Indre», ene jeg, «kunde jeg bare
det!»
Du kjender ikke Møller, det jeg ved, saa en nøl-
ere Beskrivelse af ham ikke kan være overflødig. Han
var et af disse lette, levelystne, i Nuet opgaaende Men-
nesker, om hvem Folk siger: «de er værst mod sig
selv». Penge kunde han aldrig holde paa; de sivede
ham som Vand mellem Hænderne. Han var imidlertid
ikke blottet for Hjerte. Tvertimod, han var en god Søn
mod sin Mor, den aldrende Enke, elskværdig med alle
sine Feil, erig tjenstvillig, og derfor yndet af
Kameraterne. Mig viste han et særligt Venskab.
Undertiden var han lidt raa i sine Manerer og Ud-
tryk; men dette tog man ikke saa nøle i Kame-
raternes Kreds. Penge vilde han altid laane, og slog
altid En Plader for at naa sit Øiemed. Hos Damerne
gjorde han stor Lykke, og da han havde en vakker, ud-
dannet Sangstemme, blev han adskillig søgt i Selskabs-
livet. Hans Ydre var høist fordelagtigt, han klædte
sig propert, om end lidt skjødesløst. Hans aabne, smi-
lende Ansigt med dets skjære, jomfruelige Farve, det
blonde Haar, de lyseblaa Øine, kort, dets hele pigeag-
tige Udtryk svaredeikke til hans Karakter. Især var
hans Øie bedragerisk. Mere end en Kvinde, sagde
man, havde læst feil i deres klare, himmelfarvede Dyb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
