Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
ateraften, da hun ikke i altfor milde Ordelag var
bleven vist bort, sneg sig omkring i Huset, som vilde
hun undgaa sit Herskabs Blik. Nu sagde han til
hende meget venligt: «Du maa gjerne være her, Brite,
hvis du synes om din Kondition, du er vist en brav
og snil Tøs,» og da han derefter, uden at ænse
Brites glade Udraab, gik ned i Portrummet, og der
traf den gamle, fattige «Maren i Fjeldet», stak han
hende en blinkende Sølvmynt i Haanden. Ellers be-
breidede han hende, at hun «gik fra Dør til Dør og
tiggede». ’Kjærringen saa forundret taknemmelig paa
ham, og mumlede noget ind i sin Hageklud om, at
«Mester vist var feig».
Men hvem vil skildre Jan Dankerts Glæde?
Denne bratte Overgang fra den mørkeste Fortvilelse
til den høieste Jubel! Efter at have modtaget den
glade Underretning om Susannes Frelse, kostede det
ham Møie at gaa stiv og alvorlig det Stykke Vei, han
havde til sit Hjem. Fulgte han sit Hjertes Lyst,
havde han svinget sin Kasket, skreget høit af Fryd og
danset hen over Brostenene. Verden var ham lige-
som forynget. Han saa den gjennem Haabets rosen-
røde Glar. Hvor blank krusede sig ikke hist Sjøen!
Og Fløifjeldet deroppe i sin forgyldte Snekaabe! Alt
var saa deiligt!
Da han var nær Hjemmet, nølede han med at gaa
ind. Nei, han var for feststemt, for jubelfyldt, til nu
at dele sit Sind i Hverdagens Sysler! Han drev ned paa
Bryggen bag Huset. Nogle unge Bønderkoner, som
skulde til Ask, var netop der beskjæftiget med at hale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
