Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
sin Kones stumt bebreidende Blik, og styrtede ud.
Han holdt det ikke længer ud inde.
Susanne blev ikke bedre næste Dag; hun fanta-
serede vildere, talte om Nonner og Silkekjoler, om
Margrethe og Hjerteprinsen, om Oline og Jan Dan-
kert, og røbede fremdeles i hjerteskjærende Ord sin
Frygt for Faderen. Sygdommen forværredes; hun
rævede mellem Liv og Død.
Moderen var utrættelig i at pleie hende. I denne
Prøvelsens Tid viste det sig, at der slog et lidet tro-
fast og varmt Hjerte i den ellers flegmatisk-traurige
Madam Hansens Bryst. Hun veg ikke fra Datterens
Side hverken Nat eller Dag, og vilde ingen Medhjælp
have af Fremmede. Hederiden kunde hun ønske sin
gamle Veninde Oline i Nærheden; men paa den Streng
nyttede det endnu ikke at slaa hos Mester.
Engang, da Susanne havde et lyst Øieblik, for-
søgte hun at løfte den magre, kraftløse Haand op mod
Moderens bleg ge, anstrengte Ansigt, som hun hele Tiden
ligesom i Drømme havde seet bøiet over sig, idet hun
sagde brudt: «Aa, Mor, hvad Sorg jeg har voldt Jer!»
Madam Hansen fik Taarer i Øinene. <«Tys, Barnet
mit, tænk ikke derpaa; vi har mere Skyld end du
Stakker!» og hun kyssede hendes feberhede Pande og
lagde ømt hendes Hoved tilrette paa Puden.
Susanne faldt nu i en Søvn saa let, som hun
ikke havde nydt den paalænge. Moderen ansaa hende
allerede for frelst, men da indtraadte et Tilbagefald.
Doktoren rystede hemmelig paa Hovedet, hvergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
