Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
til at bæve og blegne, og saa blev det stille igjen,
dødsstille som i en Grav. Bødkerens triste Hus
havde igjen taget sin Skat af Ungdom og Skjønhed
i Besiddelse og rugede nu ligesom dobbelt nærig
over den.
Der tændtes et Lys i Gavlen, Susannes Kammer.
Der tændtes Lys nedenunder, og Skygger bevægede
sig i Forvirring frem og tilbage bag Vinduerne.
Hvad kan det være, tænkte Jan Dankert be-
kymret, og hvoraf dette Skrig? Han stod en Stund
med Øiet melankolsk rettet mod det oplyste Gavl-
- vindue, og sukkede saa langt, meget langt, idet han
slentrede hjemover.
For Bødkerens Familie havde denne merkværdige
Dag meget vigtige Følger. Den lille, godslige Bonde-
jente, der havde været Susanne behjælpelig med Ud-
førelsen af hendes Theaterplaner, blev opsagt af sin
Tjeneste, Oline var strengelig forbudt Huset, og Su-
sanne faldt i en livsfarlig Sygdom, der udbrød samme
Aften. Straks Faderen havde omhyggelig laaset Døren,
og hun var ene med ham, der lod falde et barskt
truende: «Nu skal vi to tales ved», besvimede hun
med et Angstraab, og det var dette Skrig, som Jan
Dankert til sin store Sindsuro havde hørt. Øieblikke-
lig kom hele Huset paa Benene. Moderen styrtede
forfærdet til med en Lyspraas i Haanden; siden
fulgte Svendene og Drengene i et larmende Optog,
som dog snart dæmpedes, da de saa Mesters elskede
Datter ligge som en Død paa det sorte Stengulv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
