Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
«Ryddig Scene!» lød Regissørens gjennemtræn-*
gende Røst.
Som ved et Trylleslag forsvandt hele Personalet,
der meget interesseret havde betragtet Striden, denne
Komediei Komedien! Kun Bødkermesteren, Susanne
og Jan Dankert stod tilbage. «Nu maa I gaa,» sagde
Jan Dankert.
«Ja, nu gaar jeg ogsaa,» brummede Bødkerme-
steren, «Pokker skulde staa længer paa dette forgjorte
Sted! Men det vil jeg sige, før jeg gaar, at hvis I»
— her truede han til Oline — «at hvis I atter viser
Jert falske, sjofle Fjæs i mit Hus, saa skal I sparkes
ned ad Trapperne, saasandt jeg heder Jeremias Han-
sen og er en honnet Mand, der ikke skylder Nogen
en Skilling, men redelig betaler sine Skatter og Af-
gifter. Nu vet I altsaa Besked!»
«Ryddig Scene!» tordnede Regissøren, frygtelig
utaalmodig.
Jan Dankert stod en Stund tvilraadig, medens
Mester skjændte paa Oline; saa gik han nølende hen
til Susanne. $
«Vil I tage min Arm, Jomfru Susanne», spurgte
han ydmygt og var igjen den gamle Klodsede. Hun
ikke alene tog den, men klyngede sig endog tæt til
ham, idet hun høitrødmende og med nedslagne Øine
fulgte ham hastig gjennem Flokken af gabende Til-
skuere ud paa Gaden.
Der satte hun sig ned paa Trappen og græd.
«Hvor jeg er ulykkelig, Jan Dankert! Imorgen
vil hele Byen tale om mig . . . Og mine For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
