Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
men saa, netop som jeg var saa viss paa at faa Til-
slaget og —»
«Men det var om Margrethe, Moster,» afbrød
Susanne hende og gyngede utaalmodig paa sin Skam-
mel, «Mødte hun saa Prinsen?»
«Ja, det var sandt, Barn — nei, men han listede
sig ind til hende. Grethe, den dumme Tingest, som
ikke vidste, at Skjælmen var tilstede, skjult bag et
Skjærmbret, fortalte sin gamle Ven Ole i al Troskyl-
dighed, at hun havde mødt ham paa et Bal hos Presten
eller Klokkeren, hvem det ru var, at han var saa søt,
at hun aldrig siden havde kunnet faa bam ud af sit
lille Hode; hun drømte om ham Nat og Dag, og om
Søndagen i Kirken tænkte hun bare paa ham iste-
detfor at lytte til Presten. Ja, den Smaa var ganske
desperat efter ham.»
«Og det hørte han paa alt, altsammen?» raabte
Susanne og slog Hænderne for det blussende Ansigt.
«Bliv ikke saa forskrækket, Barn; det er jo
bare opdigtet Komedietøv.»
«Ja det er jo sandt.» Susanne lo af sig selv.
«Men hvor gik det saa?»
«Ole hjalp dem. Han var et gammelt, tro Skind.
Og saa krøb Prinsen ind af Vinduet til hende om Kvæl-
den, efter at de Andre var i Seng.» Susanne för
sammen — «og saa mødtes de i Glæde, Herlighed og
Maaneskin; men just $om de stod i bedste Passiar med
Kys og Dikkedarer og sang og byttede Ringe, træder
Jomfruen, det gamle Skabilken, ind i hvid Nattrøie
og Natkappe, med et Lys i Haanden, og overrasker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
