Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEE EEE DEESEEDEADE
9
pustede den noget korpulente Gamle, synlig smigret,
«det vet du godt.»
«Men jeg holder af Jer, som om I var min kjøde-
lige Moster, og I har baaret mig over Daaben, det
vet I ogsaa godt. Ja, I ler?»
«Du est en stor Skjælm, Pernille.» Den Gamle
lagde spøgende Fingeren paa Enden af den spidse
Næse. «Men hvad var det nu egentlig, Barnet vilde
vite idag?»
«Aa, saa meget, Moster,» sagde Susanne drøm-
mende, førte Haanden til den fine Pande og stod en
Stund saaledes. Pludselig for hun op og sprang ud i
Kjøkkenet, hvorfra hun i samme Minut kom smilende
tilbage med en Kop duftende Kaffe. Oline snøftede som
en Jagthund, der merker Sporet af ædelt Vildt, og
gjorde saa, hvad hun altid pleiede, den beskedne Ind-
vending, «man maatte ikke koste sig for hendes Skyld.»
«Passiar, Moster; I har just godt af en saadan
liden Hjertestyrkning, I, som har saa meget at kave
med. Driknu bare, mens den er varm,» tilfølede-hun
med sin blideste Røst, saa at der skulde mere til
end et gammelt Theaterhjerte for at modstaa.
Medens Oline, der imidlertid magelig havde taget
Plads i den damaskbetrukne Sofa, i lange, selvbeha-
gelige Drag indsugede Gudedrikken og af og til med
Kjendermine lugtede til den, havde Susanne sat sig
paa en Skammel ved hendes Fødder og betragtede
med Haanden under Kinden tankefuldt-smilende den
Gamle, hvis Ansigt fik en varm, blussende Kolorit,
eftersom Kaffekoppens Indhold minkede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
