Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Sang. Øen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Et mægtigt Blus af Glød og Ild, —
Saa dyb Fortvivlelse nu gav
Sig Luft i Jalousiens Hav.
Sin Jernhaand lagde han nu paa
Ung Malcolms Bryst, og raabte saa:
»Skjægløse Dreng! — tilbage nu! —
Væk — Kvinde-Yndling! — husker Du
Lektionen ei, jeg gav din Hu?
Tak Douglas, dette Huus, hin Mo,
At ei Du strax til Straf maa døe.«
Gridsk, som en Blodhund paa sit Vildt,
Nu Græme med Roderik brødes vildt.
»Mit Navn f’orgaae, hvis ei mit Sværd
Alene gjør mig Frelsen værd.«
Mens de saa brødes, Ild i Aand,
Til Dolk og Sværd greb deres Haand
Og Drab var nær. Men Douglas stod
Nu op, og kasted som en Flod
Sin Kjæmpestyrke mellem Begge:
»Hold inde! — Eders Sværd 1 lægge! —
Den, som slaaer først, min Fjende er.
Afsindige! — Hold Fred nu her!
Hvad ? — Douglas er saa dybt da faldet,
At nu hans Datters Haand er kaldet
Og dømt til Bytte for en slig
Tumult, saa lidet hæderlig?«
Uvilligt, langsomt da, som slaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
