Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Sang. Jagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Hos en Dødsfjende kunde blive
Og uspurgt atter sig bortgive,
Naar Gjæstebudet vel var endt.
Dog gav den Fremmede sig kjendt
Som »James Fitz James af Snowdoun, Ridder.
Han siger, han i Arv besidder
Et Landgods, vel kun haardt og goldt,
Men som hans Forfædre har holdt
Ved deres gode Skjold og Sværd
Fra Arildstid. I saadan Færd
Hans Fader falden var, og han —
Gud bedre! — var og i den Stand,
At maatte værge for sit Land
Vel tidt endnu, med Sværdets Magt.
Imorges, paa Lord Moray’s Jagt,
Omsonst forfulgte han en Hjort,
Kom langt fra Kammerater bort,
Saa misted han sin Ganger god
Og vandred hertil paa sin Fod.«
30.
Forgjæves dog den Riddersmand
Nu Ellens Faders Navn og Stand
Og vented at faae aabenbar’t.
Matronens Adfærd robed klart
At store Stæders, Hoffers Skik
Hun havde prøvet med sit Blik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
