Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Folk, og for den Fare for Staten, ethvert Tegn paa Svaghed
nu kun vilde forøge, var maaske meget blevet anderledes.
Men en energisk, patriotisk Raadgiver ejede Kongen ikke;
i Stedet for at tage en rask Beslutning, indlod han sig paa
langvarige Overvejelser og en vidtløftig Korrespondance med
Reventlow-Criminil og Ørsted, som den Gang var kgl.
Kommissarius ved Viborg Stænderforsamling, medens
Lorenzen og de øvrige Deputerede, der var henviste til
Uvirksomhed i Slesvig, i største Spænding afventede Kongens
Afgjørelse. Jeg har haft Lejlighed til at gjøre mig bekjendt
med en Række hidtil ukjendte Aktstykker i denne Sag i
Rigsarkivet,’ hvoraf det klarlig fremgaar, at Kongen i sit
Hjærte stod paa Lorenzens Side og fandt Slesvigholstenernes
Optræden „impertinent"; forgjæves søgte ogsaa Stemann
og G. Tillisch at formaa Kongen til at give Lorenzen et
lempeligt Svar; hans Frygt for, at Stænderne i Slesvig
skulde løbe fra hinanden og derved berede ham
Vanskeligheder, en Frygt, der stadig indpodedes ham af J.
Reventlow-Criminil, drev ham til en af de halve Forholdsregler, der
karakteriserede hans Regjering. I sit den 2. December 1842
daterede Svar paa Lorenzens Klage udtalte Kongen først,
at han „ikke kunde billige" hans Optræden, fordi han ikke
havde efterkommet Præsidentens Anordninger — hvormed
der sigtedes til, at Lorenzen en Gang havde ytret nogle
faa Ord, efter at Falck brutalt havde befalet ham at tie
— rnen at han paa den anden Side ikke kunde indrømme
Stænderforsamlingen Ret til at afgjøre i hvert enkelt
Tilfælde, om en Deputeret maatte tale Dansk, da saadant
stred imod de dansktalende Deputeredes „naturlige
Rettigheder". For nu at sikre disse, forlangte Kongen Stændernes
Betænkning om, hvorledes man kunde sikre de dansktalende
Medlemmers virksomme Deltagelse, derved at deres Taler
optoges i Protokollen i nøjagtig Oversættelse. Paa
Muligheden af at anerkjende det danske Sprogs fulde
Ligeberettigelse med det tyske i Stænderne synes Kongen ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
