Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [III]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Kjære Fru Haukeberg!
Jeg vet ikke mer, hvad jeg skal skrive. Jeg
har skrevet mange breve til Dem, og ingen av
dem kan brukes.
Jeg forløp mig — tilgi mig.
Jeg har krænket og forulempet det menneske,
jeg sidst av alle vilde volde ondt. Kan de tilgi
mig? Tilgi mig for Guds skyld, og glem det jeg
gjorde. Send mig et ord, og si at De har tilgit
mig, eller jeg faar aldrig mer fred.
M. S.
Da Magnus kom ut for at gaa over i
gamle-stuen og spise, var klokken ni. Han kunde fra
tunet se Haukeberg sitte ved spisebordet; og han
stanset et sekund midt paa gaardspladsen og saa.
Han syntes med ett at det laa noget gammelt og
sorgtungt over det bøide, graasprængte hodet; og
det store ansigtet var som slukt for liv . . .
Han snudde og gik et slag tilbake mot
hovedbygningen.
Han hadde brevet til fru Haukeberg i lommen.
Det var hans forsæt at be grosserer Haukeberg
gi hende det. Og spurte grosserer Haukeberg
ham, da vilde han svare: Jeg har noget at be
hende om tilgivelse for . . .
Og han hadde klart for sig, at Haukeberg av
sin hustru vilde faa alt at vite. Han maatte være
rede til at ta følgerne han hadde fortjent . . .
Han mindtes ogsaa at han for nogen dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
