Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [II]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
eneret til sønnen, Per — saa fremtrædende var
dette volds-drag hos ham, at Magnus alt hin
første søndag var blit var det; det syntes som
vilde Haukeberg støte om hvad respekt gutten
endda kunne ha for moren. Og dette som det
andre tok fru Haukeberg blidt, og han syntes paa
et vis, som vilde hun for ham, Magnus, tyde bort
mandens grovhet. Det var bare naar hun blev
alene med gutten, at hun vaaget vise
morskjær-lighet — da hadde hun et lag med den halvstore
gutten, saa hun mer lignet en lekesøster end en
mor — et skalkelag. Og Magnus ante som et
sambund mellem hende og gutten — det de begge
som rimelig var skjulte, saasnart faren kom til.
Men han, Magnus, trængte ingen forklaring
naar det gjaldt Haukeberg. For som Mefisto
skyter frem av kirkepillaren i Faust og syner sig
i helvedesskjæret — slik hadde Magnus set Per
Haukeberg alt hin første gang. I lue av hans
eget inderste væsen hadde han set ham, da han
skamskjeldte sin hustru for en barnegla latters
skyld — og nu saa Magnus Stern glimt derindefra
i alt denne mand tok sig for og blev varm over.
Per Haukeberg blev for Magnus Stern
repræsentanten, den første levende repræsentant, for de
mennesker hvis gud er buken — og guldet — og
magten — hvis ære ligger i deres skjendsel —
den skjendsel, at sjælen forkommes. —
Og til slik mand hadde hans gode, fromme
far sendt ham. Magnus maatte smile naar han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
