Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
nogen kunde skaffe mig Underretning om Annita.
Men alt forgjæves. Der var intet Spor at finde.
Jeg reiste til Finland, til Annitas Hjemsted
og gjensaa Kuolaniemi, hvor jeg havde reddet
hende. Gaarden var opbygget igjen og havde
en ny Eier, men ingen havde hørt noget om
Annita.
Jeg kom igjen tilbage til Hjemmet, lurvet
som en Tigger, syg, udtæret, huløiet og fortvivlet.
Jeg var ikke længer saa forbitret som før, men
forfærdelig nedslaaet og trøstesløs. Jeg tiggede
atter Fader om at sige mig Sandheden eller lade
mig faa Vished om, enten Annita var død eller ikke.
«Jeg ved ikke,» sagde han som før.
Jeg reiste igjen afsted uden engang at sige
Farvel til mine Forældre. Jeg undersøgte alle
Klostre, men ingen Nonne bar hendes Navn, og
ingen havde hørt noget om hende.
Jeg reiste til Moskva til Czaren, til den fromme
Feodor, i hvis Tjeneste jeg havde været, og jeg
anklagede min egen Fader, idet jeg fortalte ham,
hvad jeg nu har fortalt dig. Han sendte
Dommere til Olonets og lod min Fader forhøre, men
han nægtede som før at vide noget om Annita,
maaske han ogsaa bestak Dommerne, han var
rig nok dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
