Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
ikke længe, førend du selv vil opgive den som en
Daarskab«.
»Nei,« udbrød jeg, »ikke førend Annita eller
jeg er død,« og dermed forlod jeg min Fader.
Ilde tilmode gik jeg ind til min Moder og
fortalte hende om Sagen, og skjønt nok hun
ogsaa helst havde seet, at jeg havde giftet mig
med Fedora, tror jeg alligevel, at hun havde
tilgivet os og skjænket os sin Velsignelse. En
Moder tilgiver altid sin eneste Søn, og jeg er
vis paa, at min Moder havde taget mit Parti,
selv om jeg havde været baade Røver og Morder.
Men hendes Mening havde intetsomhelst at sige
ligeover for min Fader.
Jeg fortalte Annita, at Fader ikke vilde give
sit Samtykke til vort Giftermaal, men jeg
forsikrede hende atter og atter om, at hun og ingen
anden skulde være min Hustru.
»Og du, Annita,« spurgte jeg, »hvad siger du?«
»Jeg,« sagde Annita, »han maa tage mit Liv,
før jeg samtykker i at gifte mig med nogen af
hans Livegne. Paa mig kan du stole trygt.
Hverken Overtalelser eller Trusler kan bevæge
mig. Jeg er din og skal aldrig levende tilhøre
nogen anden Mand.«
Saaledes gik en Tid. Annita og jeg vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
