Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
og gjorde halvt Tegn til at tage hende op paa
Armen, men Annita lo og sprang sin Vei.
»Nei Tak,« sagde hun, jeg er for stor nu,
du kan ikke bære mig.«
»Jeg kan forsøge,« mente jeg.
»Nei da, du faar ikke Lov.«
»Skal jeg aldrig mere faa Lov til at bære dig?«
»Kanske en anden Gang.«
Næste Dag skulde jeg gaa hen og hilse paa
vore Naboer, en fjærn Slægtning, som eiede
Nabogodset. Husets eneste Datter, en stor, kraftig
Pige og jeg vare omtrent lige gamle og havde
leget sammen som Børn. Mellem vore Forældre
var det ogsaa for lang Tid siden op- og afgjort,
at vi skulde gifte os med hinanden, saaledes at
begge Godserne kunde forenes. Vi paa vor Side
vidste dette, og det havde ikke faldt nogen af
os ind at tænke paa at gjøre Indvendinger mod
vore Forældres Bestemmelse.
Du ved jo, Fader Gurij, at en russisk
Husbond er en Patriark og uindskrænket Herre i sit
Hus og sin Familie. Ingen Mand har Ret til at
gjøre Indvendinger mod hans Bestemmelser, ikke
den Ældste i Byen, ikke Czaren selv.
Husfaderen staar over de skrevne Love. Hans Hus er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
