Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
ikke fuldbyrdet endnu. Efter ti Minutters Forløb,
i hvilke de derinde havde staaet og stirret paa
hverandre uden at tale eller røre sig, hvad Leila
havde advaret dem imod, og med den mest
haab-løse Fortvivlelse malet i deres Ansigter, modtog de
med synlig Glæde Leila, som kom ind med en stor
Kande, af hvilken hun skænkede sin Mikstur op i
et Glas til hver enkelt.
Jeg iagttog dem ved Døren, og det var
kosteligt at se den Ivrighed og Begærlighed, hvormed
hver enkelt søgte at trænge sig frem foran de andre
for at faa noget af den Drik, som de mente skulde
bringe dem Frelse, men uden at ane, at den i
Stedet for gjorde dem syge. Et - Par Minutter efter
var der da ogsaa en Hylen og en Jamren, medens
de vred sig i de grufuldeste Smerter.
Lidt efter kom Slaverne ind og ledsagede dem
alle til deres Værelser, hvor de bragte dem til Sengs
og overlod dem til deres egne Tanker. Den stærke
Mikstur, de havde indtaget, lod ingen af dem finde
Hvile den Nat og bevirkede, at de den næste Dag
befandt sig i en Tilstand af den yderste
Udmattelse.
Tidligt om Morgenen gik jeg ind til Tommv Dott
sammen med Doktoren, hvem jeg havde indviet i
Hemmeligheden. Tommy var et Billede paa den
dybeste Elendighed.
»Et Vidunder, at han her da er i Live,« sagde
Lægen, henvendt til mig.
»Kaptajn Keene,« sagde Tommy, »det glæder mig,
at De er rask; men De fik ogsaa Medicinen længe
før vi andre.«
»Ja,« svarede jeg, »jeg fik den i rette Tid, men
jeg haaber, at du ikke fik den for sent.«
»Jeg er forfærdelig syg,« sagde Tommy, »mener
De, Doktor, at jeg kommer over det?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
