- Project Runeberg -  Percival Keene /
229

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

235

Mammy svarede ikke et Ord, men bøjede kun tavst
Hovedet som Svar paa deres Bemærkninger.

Middagen var forbi, og Mammy Orissobella bad
Leila bringe hende et lille Bæger og en Kande,
som stod i Buffet’en. Hun syntes meget nervøs og
ventede længe, før hun førte Bægeret til sine Læber,
hvorpaa hun satte det fra sig paa Bordet igen
uden at have rørt det. Denne besynderlige Opførsel
forbavsede os alle og fik os til at stirre forundret
paa hende. Omsider tog hun atter Bægeret, sukkede
dybt og tømte det i eet Drag. Et Øjeblik holdt
hun Hænderne til Hovedet, idet hun hvilede
Albuerne paa Bordet. Endelig saa’ hun op og sagde:
■»Mine Herrer, jeg har noget at sige Dem, jeg
beklager, at jeg ikke kunde drikke paa Deres
Sundhed — det, De saa’ mig drikke, var — Gift — om
et Par Timer er jeg en død Kvinde.«

Ved denne Meddelelse, hvis Sandfærdighed hele
hendes Opførsel syntes at bekræfte, sprang hele
Selskabet op fra Bordet.

>>Mine Herrer, De er ikke bedrøvede nu, men De
vil nok blive det. Tilgiv mig. Kaptajn; tilgiv mig
Hr. W. og Hr. G. (det var de to Plantere), jeg
vilde ikke gøre Dem Sorg, men nu er det for sent;
jeg har drukket Gift, mine Herrer — fordi jeg vil
dø — og De har allesammen faaet den samme Gift
— Maden er forgiftet.« Med disse Ord styrtede
Mammy Crissobella ud af Stuen.

Ved denne Meddelelse sprang jeg op og slog mine
Hænder sammen og vred mig som i Dødskamp.
Jeg saa? mig omkring, og aldrig har jeg set. en
saadan Rædsel som den, der stod malet i hver enkelts
Ansigt. Den gamle Planter, som sad mig nærmest,
os som var indviet i Hemmeligheden, ligesaavel
som den anden, Hr. G., lod Hovedet synke ned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free