Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Negrene fik Lov til igen at vende tilbage til
Skonnerten.
Den lille Pige var noget af det yndigste, jeg
nogen Sinde havde set, og mit Hjerte blødte ved
Tanken om, at hun skulde kastes over Bord. Da
jeg kom op, var den fremmede Kaptajn og
Styrmand allerede slynget i Søen, og Kaptajn Vincent
gav nu Tegn til, at Negrene skulde gribe den lille
Pige og hendes Fader. Det kunde jeg ikke holde
ud at se, og jeg sprang hen foran dem og raabte
»Holdt!«
Negrene traadte forbavsede tilbage, da de hørte
min Stemme, men Kaptajn Vincent styrtede hen
imod mig med en Pistol i Haanden.
»Hvad betyder det?« raabte han.
»Det betyder, at De faar ikke Lov til at røre
disse to,« svarede jeg modigt. »De kalder Dem en
Mand, og saa fører De Krig mod Børn og gamle
Folk.«
»Kato,« raabte Kaptajnen fnysende, »havde det
været enhver anden end dig, vilde han nu have
haft en Kugle gennem Hovedet. Men — jeg raader
dig til at gaa ned!«
»Nej, jeg er ikke bange for Deres Pistol, med
den frelste jeg Dem fra Blodhundene. Men jeg
beder, jeg bønfalder Dem, lad ikke Deres Hævn
gaa ud over den gamle Mand og det uskyldige
Barn. Hvis De dræber dem, er De en Usling og en
Kryster!«
»Hvad siger du! En Kryster!« brølede Kaptajnen,
og ude af Stand til at beherske sig længere hævede
han Vaabnet og trykkede paa Aftrækkeren. Pistolen
klikkede, Kaptajnen stirrede et Øjeblik forvirret
paa den, saa kastede han den hen ad Dækket og
vendte sit Ansigt bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
