- Project Runeberg -  Percival Keene /
92

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

der kunde faa mig til at smage den, og Jim skændte
ofte paa mig derfor. Men nu skænder lian, fordi jeg
drikker for meget.« Hun tog fat i Rorlinerne og
sagde: »Nu er jeg ganske ædru, og jeg skal nok styre
Baaden. De maa jo være træt, unge Herre, læg De
Dem nu til at sove.«

Da jeg imidlertid ikke følte Trang dertil, satte
jeg mig til at øse Vandet ud af Baaden og bringe
lidt Orden i alle Kurvene og Kasserne, medens jeg
gav mig i Snak med Konen og spurgte hende om,
hvad hun hed.

»Jeg hedder Peggy Pearson, og jeg er gift med
Matros Pearson om Bord paa »Kalliope«. Men fortæl
mig, kære, unge Herre, hvordan De har kunnet klare
Dem alene i Nat?«

Jeg fortalte hende, hvor ofte vi havde været ved
at gaa under, og at jeg havde sparket hende for at
faa hende vaagen.

»Jeg fortjente meget mere end Spark, og De er
en dygtig og modig Knøs, som jeg nok skal blæse
i Trompet for, hvis vi kommer om Bord igen i
Kalliope.«

»Nej, jeg vil ikke have, at nogen skal blæse i
Trompet for mig,« svarede jeg.

»Aa, De skal ikke være saa stolt. Et godt Ord af
mig er ikke til at foragte, og Mandskabet vil faa
høje Tanker om Dem. Men det fortjener De, for De
er en Knop, og det skal baade Matroserne og
Officererne faa at vide.«

»Ja, nu maa vi først se, om vi kommer om Bord
i Skibet,« sagde jeg.

»Aa, nu er jeg ikke bange. Vi klarer os nok.«

»Men se, hvad er det der henne? Er det ikke en
Sejler?«

»Jo,« sagde Peggy, »lad os vende Baaden og sejle
i den Retning.«

Det gjorde vi, og tre Timer efter var vi tæt ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free