Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
»Nej, saadan gik det da m i n Moder,« svarede
Kvartermesteren.
Denne Bemærkning hjalp ikke synderlig paa
Moders Humør, hun vilde næsten ikke give Slip paa
mig, men trykkede mig atter og atter ind til sig.
Endelig overgav hun mig til Kvartermesteren og
ståk ham i det samme nogle Sølvpenge i Haanden.
»Mange Tak, Frue, det er meget smukt af Dem
at tænke paa en anden En, naar De har Sorg. Og
det skal jeg heller ikke glemme. Jeg skal nok passe
paa den unge Herre, saa sandt som jeg hedder Bob
Cross.«
Moder sank bitterlig grædende om i Sofaen.
Jeg var meget bedrøvet over at skulle forlade
Moder, som jeg holdt meget af, og Kvartermesteren
og jeg gik derfor tavse hen ad Vejen en Stund.
Tilsidst brød han Tavsheden og sagde:
»Naa, hvad hedder De saa, unge Herre?«
»Percival Keene.«
»Ih, jeg troede sandelig, at De var en af
Delmarernes Kuld, at dømme efter Snittet paa Deres Klyver*).
Men hvordan det nu er eller ikke er, saa er det skam
et klogt Barn, der kender sin egen Fader.«
»Fader er død,« sagde jeg.
»Død! Ja, ja, Fædre dør jo somme Tider. Saa maa
man se at klare sig uden. — Men hør, De kender
vel næppe nogen om Bord?«
»Jo, jeg kender Tommy ’Dott, jeg lærte ham at
kende, da Skibet laa ved Chatham.«
»Tommy Dott! Ja, I to ligner vist hinanden, for
De ser ud til at være lige saa fuld af Gavtyvestreger
som han. Saa, nu er vi der.«
Lidt efter stod jeg igen lige over for den
højvel-baarne Kaptajn og en tyk, ældre Herre med
Haar-paryk.
*) Hermed hentydes til Percivals Næse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
