- Project Runeberg -  Percival Keene /
48

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

Keene slet ingen Damekunder havde. Men det er
sandt, Fru Keene, har De noget tilbage af de franske
Baand?«

»Ja, Frue, det tror jeg nok. Var det ikke dette
Stykke?«

»Jo Tak, men jeg ved ikke rigtigt, hvor meget jeg
skal bruge, vil De ikke maale hele Stykket og lade
mig faa det med, saa kan jeg maaske sende tilbage,
hvad jeg ikke bruger.«

»Ja, gerne, Frue. Vil De tage det med Dem, eller
skal jeg sende det?«

»Jeg vilde helst have det med, saa hvis De vil være
saa god at maale det med det samme.«

»Hvis Fruen selv vil have den Venlighed hjemme
at maale, hvor meget De bruger, saa behøver De
ikke at vente.«

»Jeg mærker, at De har Tillid til mig, Fru Keene,
men jeg skal heller ikke narre Dem.«

Moder smilede venligt, pakkede Baandene ind og
rakte dem til Fru Handbell, som derefter sagde
Farvel og forlod Butiken.

»Mon De ogsaa vilde betro m i g noget paa samme
Maade?« sagde Kaptajn Bridgeman.

»Nej, det tror jeg ikke,« sagde Moder, »for min
Søster siger, at De i Regelen tager Cigarerne selv,
og at hun er sikker paa, at De snyder, naar De tæller
dem.«

»Siger hun virkelig det? Og jeg, som troede, at
hvis der var nogen, der vilde tage mit Forsvar, saa
var det Frøken Milly.«

»Det er hun maaske blevet træt af,« sagde Moder.

»Ja, eller træt af mig, og det vilde være endnu
værre!« sukkede Kaptajn Bridgeman.

Der kom nu en hel Del Kunder ind i Butiken.
Moder og Tante Milly fik travlt, og Kaptajnen
forlod lidt efter Butiken med nogle af sine Kammerater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free