- Project Runeberg -  Peder Seier /
138

(1928) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

uten baade kjærring og brok! Saa fik de se
hvordan det tok sig ut!––––––Og nu vilde han faa

lov at spøre McGregor, han som hadde været i
Washington, hvad det var de tomlet med dernede,
og hvad i søtten det stod i? Her hadde de nu
ligget og bålet med dette statsspørsmaalet saalænge
han kunde mindes; de hadde hat møter og holdt
konventioner, de hadde forsørje meg sat væla paa
endes og endda var de ikke kommet længere end
til abc’en! — — Tønset’n blev hidsig og iltrere
i maalet: De hadde opdaget dette riket uten
hverken prest eller poleti; her hadde de sat sig ned,
et frit sjølstyran folk; de hadde dyrket millioner
acres vildmark; de hadde bygd kirker og skoler;
de hadde valgt sig embedsmænd og sat alt igang
til det nu gik saa fint som noen klokke. Men,
her kom han til det merkelige han ikke kunde
utgrunde: Saa kom de til Uncle Sam og bød ham
heile greia paa en sølvtallerken, men han gik bare
der og viftet med rompa og visste ikke hvad han
skulde si til det. Han maatte være blit bra gammel
og jasket av sig, kailen! — — Han for sin del
holdt paa at bli lei av at gaa her og fri og aldrig
faa hverken nei eller ja. — De hadde da ikke bedt
om andet end hvad de hadde soleklar ret til.
Folket herute var da ikke onger som maatte faa
prestehanda paa sig før de kunde regnes for
vaksne! Han skulde la dem vite det, at norskeran
hadde styrt seg sjøl i tusen aar uten at spørre
hverken keiser eller pave kefør et broklaar de
skulde ha paa først, og saa omtrent var vel
tilfældet med eirisen åg. Han selv var den første til
at dra ind i Kanans land, den første til at stikke
sit bumerke i jora. Ingen kunde fortænke ham i,
at han likte at se hvad det blev til herute før han
gik i grava. Og nu kom han med den resolution,
at de skulde aldrig saa meget som nævne dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederseier/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free