- Project Runeberg -  Holbergs Peder Paars /
34

(1863) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Frederik Ludvig Liebenberg, Wilhelm Marstrand
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Thi ingen uden du sig til mig haver nærmet,
Du, som jeg meente, at du skulde mig beskiermet!
Ney, Folket verre er, end du mig bildte ind.
Det sagde han med Graad og Haanden under Kind.
Her jeg bekiende maa, og kand det ikke dølge,
Helst som jeg gierne vil den rene Sandhed følge,
At denne store Mand og havde nogen Feyl.
Jeg ønsker, hver Poet sig dette som Speyl
For Øyne sette maa, og undertiden vise,
Hvad Feyl der findes og hos dem, de ville prise
I deres Vers og Sang. Alt, hvad jeg sige kand
For denne store Helt, er, at i fremmed Land
Er ingen større Sorg, end miste sine Penge;
For slig U-lykke sig en anden skulde henge.
Det var den ene gang, han lod sin Svaghed see;
Han ellers pleyede mod all U-lykke lee.
Hans Skriver Peder Ruus, som ham paa Rejsen fuldte,
Da slog sig for sit Bryst, og raabte: Vi maa sulte
Og døe af Hunger her! Hvo vil vel rekke Haand
Til den, der fattig er? Det Fandens Elskovs Baand,
[1] Som dig hid trekket har, maa heller heede Strikke.
Det meget bedre er, en ærlig Ruus at drikke,
End at forlove sig. Troe mig, at det er sandt;
Skiønt jeg ey Boglærd er, og ingen Prædicant.
Jeg vel tilbage har tre Daler i en Knude,
Naar de fortæret er, saa er det med os ude.
Per Paars blev derved glad, og sagde: Giem din Skat,
See til, man og ey faaer paa dine Penge fat!
Jer skeede ret, saa lod den Fremmed sig forlyde,
Om jeg det maged, at I skulde snart fortryde
Jer Ubetænksomhed; thi jeg for Tyve-Sag
End aldrig sigted er af nogen, før i Dag.
Men at I skulle see, hvor høyt I jer bedrage,
Hvor de, I skielde meest, sig meest for jer umage:
Saa vil jeg glemme hvad I giorde mig for Spot,
Og stræbe, hvor jeg kand, giengielde det med got.


[1] — — — — Qvi in amoren
Præcipitavit, pejus perit, qvam si saxo saliat.
                                Plaut: Trinum: Act:2. S:1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:28 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederpaars/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free