- Project Runeberg -  Holbergs Peder Paars /
24

(1863) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Frederik Ludvig Liebenberg, Wilhelm Marstrand
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilsammen blande hvad de kunde treffe paa;
Man skulde Verden see i hast at undergaae.
[1] Men Jupiter for got har fundet, dem at give
En Konge, som med Magt dem kand tilbage drive
I deres Huuler, naar de ville løbe ud:
Det er den Æolus, som kaldes Stormens Gud.
Da Avind hannem fandt paa Spidsen af den Klippe,
Hun sagde: Stormens Gud! jeg kand dig ikke slippe,
Du aldrig blir mig qvit, jeg aldrig fra dig gaaer,
For du bønhører mig, og giør hvad jeg attraaer.
Det sagde hun med Suk og høytbedrøvet Miine,
Som en der færdig er af Angest at besvime.
Strax Æolus (thi han er en enfoldig Mand,
Som Bergfolk gierne er): Jeg troer, hun i mit Land
Er kommen, tænkte han, optændt af Elskovs Lue;
Hvo blive kand forliebt i saadan vanskabt Frue?
Han deri havde ret; thi hun saa heslig er,
[2] At Pallas voved ey at komme hende nær.
Hun heel spids-Næset, blaae og maver er, har Tænder
Halv ædte op af Rust; hun har ey bedre Hænder;
I hendes Ansigt man meer Galde seer end Blod;
Mod hendes Aande man forsyner sig med Rod
At holde i sin Mund; for hendes Øyne skiøve
Og hendes fæle Syn selv Guderne maa bæve;
[3] Hun smiler ikke let; man veed, hun aldrig leer,
Undtagen noget ont, som hendes kand, hun seer.
Af saadant Æolus vel maatte blive bange,
Han længe sad forsagt, nedslagen som en Fange,
Han var ey mægtig til at give noget Svar.
Gudinden saadan Stræk hos hannem blev vel vaer,
Men hvad dens Aarsag var, hun ingenlunde vidste.
Hun sagde: Hør min Bøn! det være skal den sidste,
Som det den første er; du den ey negte maa,
Jeg ikke ubønhørt fra Æolo vil gaae.






[1] Imposuit, Regemqve dedit. Virg. ibid. lib. 1.
Ταμίην ἀνέμων ποίησε Κρονίων. Odyss. 10.
[2] Visaq; oculos avertit. Ovid. Metamorph. 1. 2.
Livent rubignine dentes. Ibid.
[3] Risus abest, nisi qvem visi movere dolores. Ovid. ibid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:28 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederpaars/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free