Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE Cii \ M. OTTE
østerrigske. Det var sørgeligt, at viile éns Venner
flakkende omkring som Landflygtige, uden Hjem
— uden —
Grevinden græd. — Det var ogsaa en
sørgelig Fremtid, hun gik i Møde, hun havde maattet
forlade sit smukke Hjem i Paris. Møbler, Vogne,
Malerier, Kunstsager, alt havde de maattet sælge.
„Stakkels Du," sagde Prinsessen, „for Dig
kan alt blive godt endnu en Gang, med mig er
det en anden Sag, ogsaa mig bar man jaget bort.
Lykken har ikke smilet synderligt til min Kant,
men Du kender vel sagtens alt. saa det forbavser
Dig vel ikke, at jeg nu sidder her og kukkelurer
i Horsens."
Grevinden græd voldsomt og tog Ilds.
Højbeds Haand i sin.
„Min kære Sophie, hvad nytter det til at
sørge over, hvad der er sket. Forbi er forbi. Vi
bliver gamle Du, og saa maa vi glemme og se at
faa Ende paa Livet, som det nu gefaller sig "
Charlotte var bevæget.
„Jeg tænker tit paa den gamle Tid," sagde
Grevinden, „de muntre Sorgenfridage, aa, hvor
det var en lykkelig Tid den Gang."
Grevinden tørrede sine Øjne og saa’ lidt
nysgerrig op paa Prinsessen, der nu havde rejst sig
og stod ved Vinduet og saa’ ud over Fjorden,
der laa graa og trist i Regnen. Det forekom
hende, at Hds. Højhed havde forandret sig meget,
hun var slet ikke smuk længere, altfor svær
og bleggul, og der var noget saa mærkværdigt
ved Øjnene, noget saa mat og farveløst; og det
var disse Øjne, der havde straalet og lynet, som
mørke Diamanter. Disse dejlige Øjne, — —
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
