Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse cha HI. otte
Da Dupuy den Aften havde sunget i
Roskilde, var Byen i Extase. Aldrig havde han
sunget saa vidunderligt, med saadan en Glod, en
Ild, en Lidenskabelighed, det var den fyrige og
varmblodige Sydbo, der helt havde givet sig hen
i sin Sang. Der var en saadan Begejstring i
Hoskilde, at Folk slet ikke sov den Nat, de laa
og kastede sig frem og tilbage i Sengene og
pustede af Varme, det sang og klang i de
Godtfolks Øren, og det var, som om Hjærtet var
blevet fem Gange større end sædvanlig.
Samme Aften var der megen Munterhed ude
i Sorgenfri.
Alle Huse havde Flag oppe, thi Prinsen
og Prinsessen var komne i Formiddags. Man
var lige nu vendt tilbage fra en Koretur ned
til Brede. Selskabet sidder ude paa Terrassen
og nyder den smukke Foraarsaften. Den
skovklædte Egn ligger i skinnende Aftensol, Parkens
Syringer dufter, Fuglesangen stilner af. Alle som
én opfordrer Hds. Højhed til at synge.
Prinsessen stiller sig paa Havetrappens øverste Trin,
den hvide Mouselinskjole straaler i den gyldne
Solglans, Herrer og Damer sér beundrende op paa
hende. Længe synger hun, alle i Selskabet er
enige om, at Hds. Højhed aldrig har sunget med
saa dyb en Følelse, saa megen Varme, saa megen
Sjæl; det var som om et drømmende Blidsind lik
Made gennem disse Toner, en Hjærtets Længsel,
en stille Lykke.
Oppe fra Kvistværelset over Havestuen sér
Jomfru Torp ned paa Selskabet. Jomfruen knejser
med Hovedet, og den hvide, taarnlignende Kappe
•199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
