Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Sollandets Kyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
/
,’
— Den Glæden skal du faa! sa han igjen paa
sin braa Maate. La mig se — det er Søndag
imorgen, saa da kan du vel komme fra eller faa
én til at være ombord for dig. Ta Baaten til
Santa Catalina Klokken 9 imorgen, saa skal jeg
møte dig med Bilen paa Bryggen! So long!
Først da han var gaat, husket Kristian at
undres over at Richard visste, han var her som
Sjømand. Hørte han hjemmefra, endda ingen
hørte fra ham?
Dengang Richard Wilton kom til De forenede
Stater, hadde han ikke nogen Tanke paa at bli
der. Det var Sydhavsøene han eslet sig til, han
drømte om Ensomhet og Ro til at ynke sig seiv
under den høie Himmel ved et endeløst, blaat Hav.
Men da han passerte Utah, drev tom Nysgjer
righet ham ut av Toget for at se Mormonernes
By. Den var jo ikke noget at se paa, og Morge
nen efter sat han igjen i Toget paa Vei til San
Francisco.
I Dobbeltsofaen paa den andre Siden av Midt
gangen sat en Dame og en ti-elleve aars Pike;
begge var vakre, lyshaarete og blaaøiete, — for
modentlig Mor og Datter, skjønt Likheten ikke
var slaaende. Morens svakt fremstaaende Kindben
mindet om det mongolske; ellers et fint avrundet,
barnslig Ansigt. Datteren hadde mere regelrette,
nordiske Træk, ovalt Ansigt, smal Hodeskalle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
