Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Gang, vilde det altid la sig gjøre at interessere
Kapital i Utvidelser — —
Men det var ikke bare hans tidligere Ærgjer
righet og Virketrang som var vaaknet til nyt Liv.
Under de travle Tanker, fra først av næsten ikke
merkbart, levet en gammel Drøm op igjen, fik
Skyggen av en Skikkelse nyt Omrids; han ristet
paa Hodet av sig seiv, da han blev vår den først;
siden smilte han til Drømmen, som Manden til
sin Barndoms Leketøi. Indtil han stanset op en
Dag og saa Tanken i Øinene: saa langt hadde
han vundet, han kunde vel komme længer endda?
Han prøvet sin egen Styrke;’ han stod atter
ved Graven i Palmeskogen, paa Malieteuas 0, og
mante den døde tillive. Med hendes Haand i sin
kaldte han paa Helen; og se, hans Mor smilte
til dem, ikke det Smil han drømte om, da
han laa paa hendes Arm under Guldakaciaen og
sovnet væk fra Livets Sorger og Slit; men det
prøvede Menneskes Smil, som ingenting ønsker
for sig seiv længer, og ikke tror det nytter om
hun ønsker noget for de unge heller. Slik skulde
han gjerne staa og smile ved sin Datters Bryllup
engang.
Et Aar var gaat, siden han stod ved sin Mors
Grav, to Aar siden han var reist hjemmefra den
skinnende muntre Dag i Mars. Han var i Amster
dam, paa Veien hjem for at gjøre de sidste For
beredelser før han reiste til sit Arbeide i Rabaul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
