Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Aar siden, og som han ikke hadde tænkt paa
siden da?
Han kunde ikke svare sig seiv paa det,
men blev ved med de samme Tankene, han
maatte vinde over det sidste Synet av hende,
<iet var et Spørsmaal om at være eller ikke
være. Uklart fornam han at det betydde det
folodigste Alvor for hans Forhold til Helen, at
han kom fuldt paa det rene med Forholdet til
Moren.
Samvittighetsfuldt, som naar han læste en
vanskelig Lekse, gik han Tingen igjennem Dag
efter Dag, og hver Stund som gik, blev han
sikrere paa sig seiv. Atter og atter gjennemlevet
han sin Mors Liv, slik han husket det, men ogsaa
slik han nu forstod det, og for hver Gang kom
han hende nærmere. I Tankene flettet han endnu
mangen Gang hendes deilige sorte Håar, men
mens han stelte med det, tænkte han paa den
unge Kvinde som sat der ved Siden av ham, og
tænkte paa alt det Livet skyldte hende. Han
sat og saa hende lytte til Malieteua, og han husket
hvor forlatt og forbitret han hadde kjendt sig,
men han tænkte ogsaa paa hvad denne fattige
Romantik betydde ior hende efter Opveksten paa
en metodistisk Missionsstation og under Egte
skapet med en garnmel, uvidende og fordomsfuld
Mand. Han saa hende for sig i hendes sidste
Stund og hadde ikke anden Følelse for hende end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
