Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Læben og mindtes, at hun bare gjorde ham Skade,
kom hun nær ham, — og blev ute av sig igjen
av Skam og Sorg.
Det gik tre Dager uten at de saaes. Hver Dag
tok hun op igjen de samme Tankene, og like nær
var hun. Saa meget var klart, Fred var syk. Men
kunde han ikke bli bra? Om hun hadde hat nogen
at spørre! Men hadde hun Ret til at røbe Freds
Hemmelighet? Og om hun søkte Raad hos en Læge,
kunde hun jo ikke gaa og si det til Fred efterpaal
Hun hadde jo Onkel Tørgen. Og den tredje
Dagen tok hun sig sammen og gik hjem til ham.
Kanske han kunde hjælpe hende til Klarhet, ialfald.
Dette holdt hun ikke ut længer.
Da hun sat likeoverfor ham i en av de dype
Lænestolene i Røkeværelset, fik hun med engang
bedre Mot. Røkeværelset var ikke blit rørt, da
Huset blev omkalfatret ifjor. Her stod de samme
dype Skindstolene, de samme høie Bokskapene.
Og her var \ det hun hadde sittet saa ofte som
Barn og hørt Onkel Jørgen lægge sin verdslige Vis
dom ut for hende. Aldrig hadde han trængt sig
paa hende med sine Raad, men hvor godt han
mente det, hvor glad han var i hende, det hadde
hun forstaat alt dengang. Hun sukket: gid han
kunde hjælpe hende!
— Du sukker, sa han.
— Onkel, sa hun; jeg har noget jeg vil spørre
om; det er vigtig, — men jeg maa fortælle en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
