Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heiberg i Kjøbenhavn - XII. Malte Konrad Bruun. Rahbek som «Frihedsmand». Til Rahbeks Karakteristik. Jens Zetlitz som Reaktionær. Heiberg dadler Rahbek. Bruuns Satire. «Dyvekefejden»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Rahbeks Karakteristik. 369
Manden ikke formaaede at nære Uvilje eller
Antipathi mod Nogen; men besad En det
Mindste af det Rahbek kaldte ædelt, godt,
interessant, saa følte han sig strax tiltrukket
af ham og var parat til at holde en Lovtale
derover. Kom han paa Kant med nogen af
sine gamle Venner — thi som Andre har Be
kjendte, havde Rahbek Venner — var det
umuligt at Uvenskabet kunde vare længe. Rig
tig vred paa den, hos hvem han skattede Noget,
kunde han umuligt blive. — Her et Exempel
mellem mange. — Rahbek var en Gang
engageret i en ivrig literær Fejde med Tode,
hvor de sagde hinanden adskillige Übehagelig
heder. Netop samtidig hermed følte Rahbek
sig hjemsøgt af en plagende Tandpine. Tilsidst
besluttede han sig til at lade Tanden trække
ud. Men hvem skulde han gaa til? Tode var
bekjendt som en ypperlig Tanddoktor; men
ham laa han jo i Krig med. — Dog dette
vilde jo netop være en mageløs gemytlig Situa
tion! — og endskjønt Rahbek maatte føle sig
overbevist om, at Tode i dette Øjeblik hellere
saa ham udenfor end indenfor sine Døre, begav
han sig dog til hans Bolig. Tode lod først
sin Søn, senere sin Kone nægte sig hjemme;
men Rahbek erklærede, at han ikke vilde for
lade hans Stue, før han var bleven hjulpen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
