- Project Runeberg -  Erindringer af min politiske, selskabelige og litterære Vandel i Frankrig /
395

(1830) [MARC] Author: Peter Andreas Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



«««qs»

395

— et hoyre Øde-der aldrig har været mig til synderlig Nytte;

thi, selv i min første Ungdom, medens jeg var i Norge, og
gik undertiden paa Jagt med mine Venner, for at fornøye
dem — thi Jagten har aldrig givet mig nogen- virkelig For-
nøyelse 7—— maatte jeg altid bruge et Gevæhr, der var ind-
rettet til at anlægges fra den venstre Side; og nu, i mange
Aar, har dette Øye ikke kunnet see andet end Lys og Skygge.
Det er saaledes det venstre Øve, der, i min hele Levetid-
udelukkende har maattet gjøre Tjeneste; og denne Anstræn-
gelse har saaledes svækker det, at jeg, som jeg allerede forhen
har sagt, aldeles ikke kan taale at læse ved Lys om Aftenen,

.end ikke ved Hjelp af de bedste Briller. Man begriber altsaa

letteligen, at jeg, ikke uden Føre, gruer for de lange og
mørke Vinterdage, da Kassehuse ere, om Aftenen,—min eneste
Tilflugt, for at forkorte Tiden, der, saasom jeg besindet mig
ene idenne Verden, vilde, hjemme hos mig selv, snart dræbe
mig ved Kjedsommelighed. Paa disse offentlige Steder seer
man mig dog alligevel altid eene, og aldrig at tale med noget
Menneske; men, lykkeligviis, kjeder jeg mig derfor ikke; thi
deels har jeg, medens jeg stod i Statens Tjeneste, anseet det
for en Klogskabs-Regel, for mig som Udlænding, aldrig at
indlade mig, paa offentlige Steder, i Konversation med Folk,
som jeg ikke kjender; saa at denne Slags Ensomhed, midt i
en Folkevrimmel, ikke blot er blevet mig til Vane, men har
endog en vis Art af Behagelighed for mig; deels er jeg ikke
aldeles ledig, fordi jeg kan synes at være det; saasom jeg
stedse griber en eller anden Tanke eller Materie, der først
falder mig i Hovedet, for at dreve, undersøge og behandle
den, uden noget videre Resultat; og saaledes fordriver jeg
Tiden, i det mindste, lige saa behageligt, som den Mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:24:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paherind/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free