- Project Runeberg -  Erindringer af min politiske, selskabelige og litterære Vandel i Frankrig /
163

(1830) [MARC] Author: Peter Andreas Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Rejsen til Warschau og Opholdet der

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

163

at sørge for hans Lykke. Fra den Dag af var Etiennes
Lykke gjordt, og Maret har meget redeligen efterkommet
Besalingen, thi det er ham og Bonaparte som Etienne
skylder sin nuverrende glimrende Forfatning. Han er Eyer
af ikke ubetydelige Jordegodser, og Belobet af hans Skatter

( og Kontributioner til Statskassen, er saa betydeligt at det

har gjordt ham valgdygtig. Ogsaa har han nu i nogle Aar
været Medlem as de Deputeredes Kammer, og Repræsentant
for det Distrikt, hvori hans Eyendom ligger; og man kan
ikke nægte, at han jo beklæder denne Post med-Æren Han
er; desuden, en af Hoved-Eyerne af Journalen lo Consti-
tutionnel, der, endskjøndt, i indvortes Værd, langt under.
Journalen le Coukicr, dog alligevel har dobbelt saa mange
Subskribenter.

Etienne ansees for at være en af de liberalt tænken-
de Depnterede, og dette er vel ogsaa en Sandhed; men
hans Liberalisme forekommer alle dem der kjende ham, saare
meget at ligne Abbe de Pradts prian mjl1i; thi under
Napoleon var han Vog-Censor, og den der kan paatage
sig en saadan Post —- her tales ikke om Theater-Censur——
maae enten være paa Veyen til at døe af Salt, og ingen
anden Udvey have; eller han maae være saare ligegyldig over
sin Ære; eller og maae han sige, som den Romerfke Keiser:
bonus luerj oelok e rc qualibet. En Bog-Censor staaer

» efter min Rangforordning, netop i Klasse med en Skarpret-

ter. Den ene er en intellektuel, den anden en physisk
Drabsmand.

Siden Aaret 1807 tabte vi hinanden næsten gandske
af Sigte, og neppe har vi, efter den Tid, talt mere end tre
eller fire Gange med hinanden. Engang, i Aaret 1820,

11 P

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:24:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paherind/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free