Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Hvor tyk er den grønlandske indlandsis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de bergarter, som danner dets sider. Da enkelte af tertiærdannelserne
er meget sene, de tilhører ialfald den seneste del af den miocene tid,
og da disse lag endvidere er dækket af mægtige basaltlag, saa blir selve
Vaigatets dannelse af meget ny dato, og vi kjender da neppe andre
kræfter, som kan have dannet det, end netop skridjøklerne. Det er
imidlertid et vældigt arbeide, som disse her har leveret. Da basaltlagene
paa begge sider af sundet ligger i en høide af op til tusend og halvandet
tusend meter eller endog mer, og da sundet selv er dybt, saa blir det
altsaa en stenmasse af mindst et par tusend meters tykkelse, et par mils
bredde og mer end 20 mils længde, som har fyldt sundet, og som er
blevet bortført ved isens virksomhed.
En indflydelse af anden art synes et saa mægtigt isdække at maatte
have paa underlaget, derved at det med sin store vegt trykker det ned.
Herved har man ogsaa villet forklare den sænkning af landet siden før
istiden, som man paa flere steder har ment at kunne paavise. Da
fjeldunderlaget ialfald til en vis grad er elastisk, saa er det ikke urimeligt,
at den stigning af landet, som har gaaet for sig efter istiden i
Nord-Europa og Amerika saavelsom efter den tidligere større udbredelse af
isen i Grønland, kan forklares derved, at landet har hævet sig,
efterhvert som isen trak sig tilbage, og trykket blev mindre. At det virkelig
maa forholde sig saa, synes kand. Andr. M. Hansens undersøgelser af
strandlinjerne i Norge[1] at tyde hen paa, idet nemlig disse tydelig viser,
at landet har steget sterkere mod det indre — hvor altsaa isdækket var
tykkest og trykket størst — end ud mod havkanten; der synes endog
at være et næsten konstant forhold mellem stigningen og afstanden fra
den ydre kystlinje.
Dette kan muligens ogsaa, som Hansen mener, forklare terrassernes
dannelse. Idet nemlig isens aftagen neppe kan antages at have gaaet
jevnt for sig, saa kan heller ikke landet have hævet sig jevnt. Der har
været perioder i de klimatiske forandringer, og der har sandsynligvis
været tider, da bræmassen mindskede meget lidet eller endog voksede
igjen; som følge deraf har landet holdt sig i nogenlunde konstant niveau.
Under saadanne tider er terrasserne bleven dannede, og de er blevne
større eller mindre alt efter tidernes varighed. Saa er der kommet
perioder med aftagen af bræmassen og en tilsvarende sterk stigning af
landet; under disse er terrassernes dannelse ialfald delvis blevet afbrudt.
For at faa et rigtigt indtryk af de store indlandsises indflydelse i
denne henseende saavel som af deres gravende evne, bør det erindres, at
den grønlandske er liden i forhold til dem, som dækkede Europa og
Amerika, den er ogsaa nu liden i forhold til, hvad den var, dengang den
fuldstændig dækkede Grønlands yderste kystland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
