Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Isdækkets form og mægtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og det ser ud, sem disse pludselig skulde være naaede op paa
en næsten horisontal flade. At en saadan ikke eksisterer, maa vi synes
fuldt berettigede til at gaa ud ifra, endvidere maa vi antage, at lapperne
har aflæst sit barometer rigtig nok, og at saaledes høiden, 1947 m., som de
skulde have naaet, er noget nær paalidelig. Til forklaring af dette yderst
besynderlige forhold staar der saaledes intet andet tilbage end den
antagelse, at lapperne har i sterk grad overvurderet den af dem tilbagelagte
strækning. Der er Ilden grund til at antage andet, end at stigningen
indover har fulgt den samme cirkelperiferi, hvormed stigningen under
Nordenskiölds egen færd falder saa forbausende godt sammen. Efter
dette skulde den af lapperne naaede høide (1947 m.) ligge omtrent
70 kilometer indenfor Nordenskiölds inderste teltplads og ikke
220 kilometer, saaledes som den efter deres eget opgivende skulde
gjøre. Herved faar man ogsaa en afstand, som det er rimeligt, at de
kan have tilbagelagt paa sine ski paa det daarlige skiføre, som den fine,
løse foksne i Grønlands indre frembyder. At den af dem opgivne afstand
er paa saadant føre meget nær en umulighed, vil enhver erfaren skiløber
vide. Hvor let det er at overvurdere afstandene paa Grønlands indlandsis,
har vi forøvrig fra vor ekspedition god erfaring om, idet vi ofte anslog
den tilbagelagte afstand til mere end det dobbelte af det, den i
virkeligheden var.
Saafremt indlandsisen hvælver sig tvers over landet paa dette sted
efter den samme cirkelperiferi, som Nordenskiölds stigning antyder, da
vil dens høide paa midten ikke være mere end 2360 m., altsaa lavere
end den af os fundne høide.
Pearys angivelser angaaende afstande og høider er desværre mangelfulde;
men saavidt der kan sluttes af hans og Maigaards beretninger, synes
stigningen under den største del af deres færd (den foretoges paa
omtrent 69 1/2 n. br.) at falde merkelig godt sammen med netop den
cirkelperiferi, som angives ved Nordenskiolds færd. Under de første 40
kilometer af vandringen er imidlertid stigningen betydelig brattere end
cirkelperiferien; men dette kan have sin grund deri, at de steg op fra
en arm af Disco-bugten, der skjærer sig dybt ind i indlandsisen, og
deres opstigningssted laa saaledes dennes hjerte betydelig nærmere end
det sted, hvorfra Nordenskiöld begyndte sin færd.
Resultatet af denne sammenstilling af vor kundskab til indlandsisens
høideforhold blir altsaa, at denne hvælver sig paa en merkelig
regelmæssig maade som en cylinderflade fra den ene kyst til den anden.
Cylinderens radius er imidlertid betydelig forskjellig paa landets for
skjellige breddegrader, idet den i sterk grad tiltager fra syd mod nord,
saaledes at altsaa selve cylinderfladen skulde bli fiadere, efterhvert som
man kommer nordover.
Foruden disse eiendommeligheder ved formen af indlandsisens
overflade er der endnu en, som muligens fortjener opmerksomhed,
og det er den allerede omtalte svage bølgeform. Ved at se paa tversnittet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
