Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Dagbogsoptegnelser fra Sardlok og Kangek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den lille fyr dansede i bare skjorten, som rak ham
til midt ned paa maven, armene holdt han stivt ud fra
livet, og med en mine saa alvorlig som en professors
hoppede han sin reel, snart paa det ene ben, snart paa det
andet, saa dreiede han sig rundt, alt fuldstændig rigtig
og i takt med sangen og altid med den samme mine
ligeoverfor den lille vakre jentungen, med dragt og haar sat
op i top aldeles som paa en voksen og med et ansigt saa
koket og skøieragtigt, som om det nok ikke var første
gang, hun var i lag med herrer. Det hele frembød et
syn, for hvilket ingen lattermuskler kunde holdes i tømme.
— De eskimoiske børn er «tidlig udviklede».
Da jeg den 14de februar havde været i Sardlok hen
imod en maaned, reiste jeg atter tilbage til Godthaab.
Paa veien var vi 3 i følge; foruden Joel fulgte nemlig
ogsaa Hoseas fra Sardlok med. Alle kajaker var godt lastede
med kveitekjød, fugl og lignende. Det var derfor ikke
netop beleiligt, da vi paa veien blev overfaldne af en
temmelig stiv vestenstorm. Saalænge vi holdt os langs det
vestre land, gik det dog nogenlunde godt, da vinden her
ingen magt havde: men da vi skulde sætte over fjorden
mod Godthaab, blev det værre. Jo længere vi kom fra
land, desto sværere blev bølgerne, og vi blev helt borte
for hverandre nede mellem dem. Da vi nu samtidig fik
snetykke og intet kunde se, blev det efter eskimoernes
mening betænkeligt, og de brølede til mig, at vi maatte
vende for at komme tilbage under landet igjen. Jeg, som
mente, det var let at finde til land paa den anden side
trods snedrevet, holdt paa, at vi skulde fortsætte, og det gik
endnu en stund med sjøerne ind halvt agtenfra, men værre
og værre blev det, og nu hjalp ingen bønner, de brølede
atter til mig og vendte nu uden mit svar. Vi arbeidede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
