Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Julen i Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
god kaffe! Klokken var ikke 10 endnu, og dog havde han
klaret at drikke 24 store kopper den morgen; det havde
nok desuden vanket det, som sterkere var, hvilket ikke
omtaltes, men som røbede sig i øine og tale. Slig jul
havde han aldrig havt; det var altsammen «maiet daili!»
Noget over middag gik, efter sedvane, alle pladsens
voksne grønlændere, kvinder og mænd, rundt til europæerne
for at næves med dem og ønske glædelig jul, hvortil man
kun har at svare «ivdlitlo» (ɔ: du ogsaa), hvilket dog kan
bli ensformigt nok, naar det skal gjentages til over et
halvt hundrede mennesker.
Til om eftermiddagen kl. 3 var de fornemste af
koloniens grønlændere, kateketerne, bogtrykkeren, kifaker (ɔ:
grønlændere ansatte i handelens tjeneste) og fangere, med
fruer indbudne til kolonibestyrerens for at trakteres med
chokolade, kager og kaffe. Antrukne i sin bedste
julepuds kom de, hilste paa vertsfolket og satte sig stil
færdig ned langs væggene. Det gik høitidelig til; men
det var jo heller ikke til at undres paa, de var nu i
nevertoups (ɔ: kjøbmandens), en af de høie herrers
selskabssalon. Snart bredte der sig imidlertid en mere gemytlig
stemning over forsamlingen, traktementet gjorde her som
andensteds sin virkning. En af grønlænderne, som havde
været i Kjøbenhavn, og som vilde vise sine landsmænd,
hvordan det gik til i den store verden, gik hen og bød en af
koloniens mere fremragende grønlandske damer armen med
et keitet buk, hun forstod ikke, som rimeligt kunde være,
den manøver, og han maatte med magt drage hende afsted
for, som han udtrykte sig, at føre hende til et værdigere sæde
længer op i stuen. Da dette var besørget, henvendte han
sig til mig for at forklare, hvor dumme hans landsmænd
var, og hvorledes de maatte retledes, naar det gjaldt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
