Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Sjøreisen i “den halve baad“ — Ankomst til Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde række «Fox» i Ivigtut; men den skulde gaa midt
i oktober og var 70 mil borte.
Dette var lidet trøstelige etterretninger; tanken paa
at naa dampskibet til Europa var det, som drev os frem
derinde paa isen, tanken paa skibet var det, som altid
spøgte os i hovedet og aldrig tillod os at nyde livet nogen
stund. Trøsten var, at vi skulde tage det igjen ombord,
naar vi seilede hjemover, og nu, da det kom til stykket,
var dette dampskib gaaet, længe før vi begyndte isvandringen.
Det var et helt luftslot af skjønne forhaabninger,
som der med et slag sank i havet. Særligt var det slemt
for de andre, de havde nær slegt og venner, som de længtede
efter, ja én endog kone og børn, — ofte havde de talt om,
hvor herligt det vilde bli, naar de nu snart kom hjem; —
de skulde komme til at vente en lang vinter og vaar, mens
de derhjemme vilde tro dem for længe siden døde. Det
maatte ikke ske, der maatte snarest mulig gaa post til
«Fox», vort sidste haab.
Mens vi talte om dette, kom endnu en europæer til,
det var hr. Voged, den tyske missionær paa stedet. Han
ønskede os velkommen og tillod os ikke at gaa hans bolig
forbi, som var den bygning, vi først havde seet, og som
brugtes til kirke og missionærbolig.
Det var en overgang atter at komme i hus, det enkle
udstyr i denne fromme mands bolig forekom os næsten at
være den reneste luksus, blot atter at sidde paa en stol
var jo en merkelighed, og det at spise ved et bord med
hvid dug, at bruge gaffel og kniv paa hvide stentøis
tallerkener var helt underligt. Om det smagte? — Det tør jeg
ikke sige bestemt. Det var unegtelig godt at spise derude
ved baalet ogsaa, at flænge maagerne istykker med fingre
og tænder, uden gaffel, uden tallerken, uden ceremonier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
