Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. En storm i det indre. — Vort huslige liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
morgenen (den 6te september), var den løiet saa meget af, at
vi ikke fandt det umagen værd at sætte seil. Ud paa
formiddagen friskede imidlertid vinden til igjen, og ved
middagstid var den rent sydlig (retvisende); jeg mente
derfor, at vi burde sætte seil, men da dette mødte
indvendinger fra de andre, som havde liden lyst paa
omrigning og de mange surringer i dette snefok, lod jeg det
uheldigvis være, hvilket vi senere skulde komme til at
angre paa; thi efterhvert som vi drog frem, blev vinden
mer og mer agterlig samtidig med, at den voksede i styrke.
«Det blev snart en fuldstændig snestorm, som gik over
til ost-sydost eller ost. Vi havde den følgelig næsten ret
agterind, og den blæste baade os og kjælkerne afsted. Da
nu snefladen ogsaa tydeligvis heldede lidt med, bar det
hurtig vestover. Snefokket tiltog i den grad, at Sverdrup
og jeg ikke paa 20 skridts afstand kunde se de andre,
som kom efter, og vi maatte hyppig vente for ikke at
miste dem. Da vi ved otte-tiden om kvelden stansede,
var det intet let arbeide at faa teltet op i den forrygende
storm; og ve den ulykkelige, som havde gaaet let klædt
om dagen og nu maatte tage trøien af for at faa paa sig
noget mer undertøi; stormen blæste snestøvet lige ind
paa skindet gjennem alle porer i uldtrøie og skjorte, det
føltes, som om man stod der splitter nøgen; selv holdt jeg
paa at fryse af mig venstre haand ved den forretning, og
det var med de største vanskeligheder, at jeg fik klæderne
tilknappede. Dog, teltet kom op dengang ogsaa; men
kogt noget blev der ikke den kveld, der gøy for meget
sne ind gjennem alle aabninger dertil; vi tog et par
beskøiter, lidt leverpostei og pemmikan og var glade ved
snarest mulig at krybe dybt ned i poserne, trække laaget
over hovedet og spise det der, sove og saa overlade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
