Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det derpaa følgende aar kom atter Whymper tilbage
til Grønland og reiste i distriktet ved den nordlige del af
Discobugten og ved Umanakfjorden. Denne gang gjorde
han imidlertid intet forsøg paa at trænge ind paa selve
indlandsisen, men indskrænkede sig til at bestige høie
fjeldtoppe ved randen for at skaffe sig udsigt indover.
Den 18de august besteg han et 6800 fod (engelsk) høit
fjeld Kelertingouit nær Umanak. Fra toppen af dette
havde han en vid udsigt over indlandsisen og fandt
ligesom tidligere, at denne frembød synet af en «jevn
sammenhængende ryg af snedækket is, som «skjulte landet
saa fuldstændig, at ikke en eneste bergknat viste sig paa
dens overflade». Med en teodolit maalte han vinkelen
til indlandsisens synlige rand og mente, at den maatte
være «betydelig over 10000 fod». Whymper synes nu
at være kommen til den overbevisning, at snebare
strækninger ikke kan findes i det indre; thi han siger, at de
paa forskjellige steder foretagne undersøgelser gjør det
«henimod absolut sikkert, at Grønlands indre fra nord
til syd og øst til vest er fuldstændig hyllet i sne og is».[1]
Den opmerksomhed, som dr. Rinks skrifter om Grønlands
indlandsis først vakte, havde i mellemtiden sat god
frugt. Ved undersøgelser dels i Grønland selv, dels i
Alperne og i Skandinavien var forskningen af sne- og
isbræerne, deres virksomhed og alt, som stod i forbindelse
dermed, gaaet frem med lange skridt, og læren om istiden
havde antaget fast form. Blandt de mænd, der deltog i
dette arbeide, kan af skandinaviske geologer nævnes
nordmændene Kjerulf og Sexe samt svensken Torell (besøgte
Grønland 1859).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
