Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bli til noget i den form, den oprindelig var udtænkt, er
selvsagt. Hestene døde dels underveis, dels i Godthaab,[1]
og man har sikkert nok snart opdaget, at det ikke var
saa ganske let at ride tvers over landet.
Ikke desto mindre foretog Paars aaret efter en tur ind
til indlandsisen. Den 25 de april 1729 «kl. 12 gik
Guvernøren til Baads med Løitnant Richart og Assistent Jens
Hiort samt 5 gemene i Herrens Navn og hissede Sejl med
en Storm og Snefog».[2] De seilede langt ind udi
Ameralikfjorden, omtrent 10 mil, «hvorfra jeg,» siger Paars, «for
Betaling tog 2de af de dér boende (?) Landsfolk med for
at vise Vej».[3]
Det er et ganske merkeligt træf, at denne
første ekspedition altsaa gjorde sit forsøg paa at naa ind
paa isen i den samme trakt, hvor den sidste ekspedition
kom ned. Selve isvandringen omtaler Paars i sin rapport
til kongen paa følgende maade: «Efter vi havde marcheret
2de Dage, kom vi den 3die om Middagen under Isfjældet,
men da vi en Par Timer med stor Livsfare derop havde
avanceret, blev os alt videre Fremkomst forbuden
formedelst de forefundne store Rifter», (her følger en
beskrivelse af disse). — — — — — — — — — — — — —
«Da vi saa os ingen Fremkomst videre, satte vi os
ned paa Isen, fyrede vores Gevær af med dansk Losung
af 9 Skud, og udi et Glas Brændevin drak vores aller
naadigste Konges Skaal paa det Sted, den aldrig før var
bleven drukket, hvilken Ære Isfjældet aldrig heller tilforn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
